|
EN BASSISTS HISTORIE |
|
|
I alle de nuværende bands spiller jeg bas og synger kor. Og en sjælden gang er det mig, som synger lead - og spiller el-guitar. |
Tiden i Rullemaries Rockræs er det tætteste, jeg har været på "stjernestatus". Ambitionerne i dén retning kan nu ligge på et meget lille sted. |
Mortens Aften blev starten på min tid som "hyggemusiker". - Siden dén dag i 1981 har jeg glædet mig til hvert et job! |
Hvad er en bassist? |
Citat: "Rockmusik kan ikke klare sig uden en bas. Næsten ingen musik kan undvære bassen. Selv det mindste lille danseband har en fyr i en mærkelig jakke, der spiller på instrumentet med de fire tykke strenge." (Fra bogen "Spil rock", Anrel/Gustavsson). |
Historien kort: The Young
Inspiration Society |
Mit
første "band" i ca. 1966-68, en kvartet med bl.a. Poul Krebs som
forsanger og mig som guitarist. Poul havde ikke lært engelsk, og jeg havde
ikke lært akkorder, så det gik lige op! Sangene? "The onion
soldier" med Doors og "Sletting in vetter" med Hollies. Sådan!
Krebs’ 2006-plade starter med en hyldest til dette orkester! Han nævner bl.a. vores ”velgørenhedskoncert til fordel for et trommesæt”! Der kom desværre ikke penge nok i kassen, så vi fik aldrig de trommer. |
Historien kort: Aurora |
Bandet hed først Hip, og havde logoet fra Steppeulvenes LP på storetrommen. Omkring 1970 øvede vi i en nedlagt fabrik midt i Århus. Simon Palm har senere slået tønderne i Søren Sidevind, Michael Juel fortsatte i en duo med Poul Krebs ("Poul og Michael"), Weise (Kim Weibrecht) fortsatte med mig i Hot Lips. Frank Heesche spillede keyboard. |
Historien kort: Hot Lips |
Trioen
Hot Lips kom rundt i ungdomsklubber i Jylland i 1971-73. Her startede mit
samarbejde med trommeslageren og sangeren Anders Klode (nu også The Bayous og
Van the Man Band m.fl.). Vi øvede i Opgang 2, som dengang var en ungdomsklub, men som senere har udviklet sig til et spændende livsteater. |
Historien kort: Rullemaries Rockræs |
Anders
Klode og jeg var med fra starten i 1972 og til 1980. |
Historien kort: Mortens Aften |
6-mands-band,
som startede ved "et tilfælde" i 1981. |
Historien kort: Touché |
Sammen med bl.a. Anders Klode dukkede Michael Juel igen op i starten af 1980'erne. Han havde skrevet nogle fine, tidstypiske sange til dette 5-mands band, hvor vi var 3 guitarister. Touché lukkede desværre ret hurtigt ned igen. |
Historien kort: Græsrodsbandet |
Poul
Krebs og hans daværende kollektiv (bl.a. Poul S. Andersen, senere Hooligans)
var i 1983 initiativtager til dette 10-mand store band med base i og omkring
Hornslet. |
Historien kort: Mortens Trio |
Morten
Overlade, Anders Klode og jeg selv fra Mortens Aften fik som trio flere og
flere af de jobs, hvor pengene ikke rakte til de 6 mand i Mortens Aften. |
Historien
kort: Backbone Boogie Band En
udvidet udgave af Mortens Trio omkring 1990 med Henrik Møller på sax og/eller
Jørgen Grøndal på el-guitar. |
|
Historien kort: Bluegrass Boulevard |
Min
gamle kollega Henning Petersen (guitar) og jeg havde i mange år talt om at
prøve at spille sammen. |
Historien kort: Aksel & the Hooligans |
Bandet
startede som et lærerband på Idrætshøjskolen i Århus. |
Historien kort: Nogle af alle de andre |
Det
er umuligt at lave en fuldstændig oversigt over medspillere. Især har Mortens
Trio haft mange gæster med. Jeg har lyst til at fremhæve Mortens søster Britt
Overlade, som gerne stiller op med en (god) sang, Mortens hustru Mette Aaen,
som både spiller en ferm guitar og bas, og også Mettes datter Kathrine Aaen
(Shanties), som har en lys sangerfremtid foran sig. |
Mit bas-grej |
Jeg spiller oftest på en flot, rød Warwick el-bas. - Men også på en akustisk Sigma-bas (by Martin) med Bluegrass Boulevard og i afdæmpede danse-stunder med Mortens Trio. Til dinér anvender jeg næsten altid Sigma-bassen. Min forstærker er en Trace Eliott Combo med 4 stk. 10" højttalere. Og så har jeg en Fender P-bas som reserve. |
Mit PA-grej |
Jeg er indehaver af et komplet PA-grej (sanganlæg) til mindre spillesteder. Det er som oftest det, vi anvender i bands'ene. Jeg har i øvrigt enkelte gange fungeret som lydmand for bl.a. Krebs Band og Van the Man Band. |
Mit guitargrej |
Som afløsning for et "hakkebræt", købte jeg min første Høffner el-guitar, wau-wau-pedal og forstærker for konfirmationspengene i 1969. Men da Jimi Hendrix jo spillede på Fender Stratocaster, måtte jeg også hurtigt have sådan én. Den blev desværre stjålet, og skiftet ud med endnu en "Strat", som jeg fortsat anvender engang imellem. Forstærkeren er en Fender Twin Reverb. |